Målet med din træning - der er noget, der er større endnu!

Kender du den, hvor du har hovedpine, måske så meget så du må blive hjemme et par dage. Du kan ikke rigtig gøre andet end at ligge ned, fordi dit hoved fylder en hel jetjager. Eller du har måske slået dig, forvredet en kropsdel eller du har et sted på din krop, der gør så ondt, så du nu må holde dig i ro. Ting som at gå op ad trapperne, rejse dig op fra sofaen eller måske tage dit tøj på som du plejer, er blevet svært. Du må måske gå på kompromis i din sovestilling, fordi du har ondt.

Hvad sker der i dig, når det hele er gået over? Når ubehaget/smerten er gået væk eller måske blevet mindre. Hvordan føles det at være i en krop, der nu ”virker” igen?

Jeg har lige været en weekend igennem med ”hold” i lænden. Den satte sig i fredags, da jeg sad på hug overfor min hund Fido, som pludselig lige skulle snuse et bestemt sted og trækker så i snoren og ja så sidder jeg der på hug med virkelig mange smerte i nedre ryg.

Endelig i mandags, om aftenen, så slap det meste af smerten. Jeg husker at tage i bad og køre hjem til brormand og min svigerinde. Vi sidder i sofaen efter middagen og pludselig igen kan jeg rejse mig op fra sofaen uden at lave finurlige øvelser, der endnu ikke er navngivet.

Jeg sætter mig ud i bilen, på vej hjem og kan nu komme ind i bilen og køre hjem uden det smerter hele vejen op igennem rygsøjlen. Jeg har en fest, da jeg senere bærer min hund op ad trapperne - 80 trappetrin - uden at skulle støtte mig op af gelænder eller væg.Min ryg har det edderfløjtme bedre nu. Den følelse at være i min krop, der pludselig fungerer igen – for pokker da, jeg følte mig helt befriet.

Det at få ”hold” i lænden var faktisk den bedste gave, jeg fik. For jeg havde sku´ glemt det lidt. Glemt at observere hvad min krop faktisk er i stand til. Jeg beder den jo om konstant at være i stand til fysisk at kunne bevæge sig, til fysisk at blive udfordret og samtidig være smidig og fyldt med energi, for det bruger jeg jo i mit arbejde.

Så ja mandag aften da jeg er kommet hjem fra brormand og svigerinde, sætter jeg mig i min sofa og rejser mig op. Det gør jeg flere gange. Og lige der føler jeg mig som den lykkeligste træningscoach. For nu behøver jeg ikke aflyse flere af mine private sessioner eller hold. Jeg er på dupperne igen og glæder mig til at skrive rundt, at min ryg er fin. Jeg bliver endda så begejstret, så jeg tager en ekstra vikartime, bare fordi jeg kan.

Jeg husker, at jeg faktisk lukker mine øjne et øjeblik, er taknemmelig og siger TAK <3

Og ja – så fik I en tanke i emnet ”motivation til træning”. Der er faktisk noget, vi lader komme imellem det at mærke vores krop og hvad den kan ...

... det er MÅLET med træningen.

Indimellem så træner vi som bare pokker for at opnå et mål? Et mål der er så stort, fordi vi har sat os op til det i længere tid. Vi har måske ikke turde tro på, at vi kunne nå det mål – men nu sker det. Vi tør godt. Hver gang vi har været til træning, eller måske hver uge eller måned, så tager vi en status på vores mål. Hvor langt er vi med målet via træningen? Hvor godt går det og er vi med i forhold til tidsplanen? Måske har vi endda betroet os til en anden person, som vi skal ”rapportere” til – som en motivation til at nå målet.

Lige indtil den dag hvor en tredje person kigger på os og spørger ”er du egentlig klar over, hvad din krop er i stand til i din stræben på at nå målet”? 😉

Derfor dette spørgsmål:

”Hvor opmærksomme er vi på, hvad vores krop egentlig kan, når vi træner? Og får vores krop egentlig den anerkendelse, at den faktisk gør vores alderdom sjovere. Der er intet andet end træning, der kan gøre vores krop stærkere, der kan gøre vores krop mere funktionsdygtig, der kan mindske sandsynligheden for fysiske skader, jo ældre vi bliver, der kan få os op ad trapperne i stedet for at tage elevatoren – bare for at give et her og nu eksempel.

En lille øvelse "kan du sætte dig på gulvet og rejse dig op igen uden at sætte af med hænderne"?

Næste gang der kommer en ”øv” følelse fordi målet synes langt væk, det er gået baglæns med målet eller det har ikke rykket sig … så træd lige et skridt ved siden af og kik ind på, hvad der egentlig sker. Hvad er det din krop lige har været i stand til at gøre og hvad er det, du kan med den?

Og så måske en dag bliver du virkelig lykkelig over, du gør noget fysisk aktivt – og det gør du, bare fordi du kan <3

Har du mon bestemte ord og sætninger, du tillægger en værdi som ”STOPKLODS”.

Jeg husker som barn, når jeg skulle lære noget nyt over på ”friteren” (fritidshjemmet), for pokker hvor var det svært. Det kunne være bordtennis, fodbold, billard, sy rya puder, dyppe stearinlys, lære at ride, spille fodbold, lære at sy, lære at danse … det var jo simpelthen så svært. Når jeg så sagde, at det var svært, så jeg fik altid fortalt af mine forældre, især min far (han var en af pædagogerne i friteren) ”Pernille du skal bare øve dig, så bliver det nemmere og til sidst så kan du det” – og jep det troede jeg på med fuld power. Så jeg prøvede og jeg prøvede, selvom jeg fortsat syntes det var svært. Også selvom jeg indimellem kunne finde på undskyldninger som ”jeg også lidt træt i dag” eller ”jeg har ikke lyst i dag” – det var især det med syning (det var virkelig svært), men jeg gjorde det ski alligevel, for jeg ville jo lære det og til sidst – ja så lykkedes det.

Før jeg blev træningscoach, så kunne jeg bruge de samme vendinger vedr. at tage til træning, altså især de sidste sætninger som, ”jeg har ikke lyst i dag, jeg er træt i dag, jeg fortjener noget andet i dag, det er også svært at komme ud ad døren i dag, jeg har ikke tid i dag ”.

Og det var som om at alt den drivkraft jeg havde som barn i bare at gøre det alligevel, den var pludselig forsvundet.

Så netop de ord/sætninger blev mine ”stopklodser”. Og hver gang jeg sagde dem derhjemme, så frøs jeg nærmest til ”iskrystaller”. Så styrtede jeg ellers hen til køleskabet, åbnede det, tog et glas vin og satte mig mageligt tilbage på køkkenstolen og slappede af, for jeg havde fortjent det (det var når jeg kom hjem fra job).

Det fortsatte indtil, jeg en dag blev bevidst om, at der var bestemte ord eller sætninger, der var blevet mine ”værste” fjender”/forhindringer, fordi de stoppede mig, når det gjaldt træning. De eksempler foroven er blot nogle af dem. Så hver gang jeg kom hjem og fortalte mig selv en af de sætninger, så skulle der ikke meget til, før træningstasken blev stillet bag døren, ud i køkkenet og ja så har du læst, hvad der så skete.

Men så fik jeg bestemt mig for, at det gider jeg ikke mere. Nu gør jeg det sku´ alligevel. De ord /sætninger skal ikke stoppe mig i at træne. Så jeg besluttede mig for at give dem en omvendt betydning. Så i stedet for at stoppe mig, så skulle de sætte mig i gang.

Hvis jeg sagde dem, så skulle jeg gøre noget anderledes. Det måtte meget gerne være at suse til træning, MEN det kunne også være at gå mig en tur – alt andet end at placere min bagdel på den ”berømte” køkkenstol.

Og langsomt fandt jeg ud af - for pokker da hvor jeg har mange ”stopklods” ord/sætninger, når jeg kommer hjem eller står op om morgenen, hvor jeg har sat mig for at træne. Jeg skrev dem nemlig ned, hver gang jeg mødte dem og jeg kunne mærke min krop var ved at falde som en klump tung budding og ikke bevæge sig.

Men helt ærlig - når jeg kunne trodse mine ”stopklodser” som barn, så kan jeg vel også gøre det som voksen.

Nysgerrigheden som barn har ført mig videre istedet for at stoppe mig i mange ting, som jeg skulle lære. Især nysgerrigheden i hvem jeg så kunne lege med, når jeg havde lært det eller hvordan ville det se ud, når jeg havde lært det - ja især håndarbejdet og sløjd.

Prøv at lægge mærke til om du har ord/sætninger som er ”stopklodser” for dig, når du skal til træning.

• Hvis ja:Hvorfor tillader du dem at være det? 
• Hvad er årsagen til, at de har fået så meget ”power” i at stoppe dig, når du nu gerne vil bevæge dig.
• Hvis du nu giver dem en anden betydning – vender det hele lidt på hovedet, så de blev en igangsætter i stedet for en stopper, hvad vil du så opleve, som du ikke oplever nu?

Måske det er værd at lægge mærke til - Pernille Uhrbrand / træningscoach 

Du mangler dit kick i træningen - her er et brugbart fif, så du fortsætter!

Kender du den, hvor du træner og træner og samtidig leder fortvivlet efter det ”RUSH!!!” der kommer farende med 1000 kilometer i timen. Det ”RUSH” som du er blevet lovet af andre omkring dig – ja altså dem der bare træner og træner og syntes, det er virkelig fedt. Og der sker ikke en sk .. – undskyld pind!

Og samtidig kunne du også godt tænke dig at få alt det overskud (der tales om) og ja kroppen må da også gerne ændrer sig – men der sker fortsat ikke en pind!!

Og det er jo lige præcis derfor, du træner – fordi du vil have alt det, de andre taler om.

Jeg har jo en tiltro til, at alt kommer til os, når vi finder ”TRÆNINGSGLÆDEN”, når vi er der, hvor vi træner af lyst og ikke fordi vi ”skal”. MEN jeg har da oplevet, at folk jeg har trænet – kigger på mig opgivende med et ”glas rødvin med lidt snacks og benene oppe, vil jeg nu meget hellere” blik. Så hvad pokker gør en træningscoach så?

For hvis du træner i noget, du ikke synes er særlig sjovt, men gør det i håb om, at der kommer de gode effekter, så kan der ofte gå længere tid, fordi du ikke rigtig gider bevæge dig, og hvis de gode effekter ikke sætter ind – ja gerne indenfor en uge, så mister vi sku´ tålmodigheden – de fleste af os.

MEN tilbage til hvad gør vi så for at holde os motiveret i træningen, selvom den lige nu ikke er særlig sjov, og vi mangler lysten til den?

Her kommer et godt fif! For det gælder om at mærke – altså virkelig mærke – at du har været fysisk aktiv. Og alle kan lave denne her øvelse, jeg fortæller om nu.

Næste gang du træner, så gør som du plejer, uanset hvad det er. SÅ til allersidst - altså helt til slut – så stil dig et sted hvor der er stille – eller forholdsvis stille, så sætter du æggeuret til 60 sekunder.

Nu gælder det om nu at gøre noget fysisk aktivt, hvor du får pulsen op i 60 sekunder – ikke mindre eller længere tid. Der er ingen regler for den fysiske aktivitet. Det kan for eksempel være at sparke ud i luften, lave sprællemænd, englehop, sjip, høje knæ, hælspark, komme ned på jorden og op igen (i nyere tid kaldet burpees 😉), lave skihop .. hvad du kan finde på, så du bliver forpustet og kan mærke din puls stiger.

Når æggeuret så ringer, så lægger du dig lige bagefter, altså sekundet efter, fladt ned på jorden /underlaget med ben og arme ud til siden og giver dig lov til at mærke følelsen i kroppen. Hvis det er svært at koncentrere dig, så prøv at lukke dine øjne.

Når du så ligger ned …. så forestil dig hvad der sker i din krop. Hvad er det, du lige nu har tilført dig selv og din krop? Forestil dig at alle dine celler tager imod det med ”åbne arme”, tager imod den følelse hvor dit hjerte slår hurtigere. Hvordan din krop samtidig bliver renset ud for tung energi, og du har tilført dig selv din helt egen humør/sundheds medicin – en medicin ingen andre kan få fat i, for den er din helt alene. Og du bestemmer selv doseringen.

Uanset hvad du oplever eller tænker efter din træning, SÅ ER DEN TRÆNING BEDRE end ingen træning. OG for hver hurtigere skridt eller tungere løft du gør dig – så bliver du stærkere i din krop! Den styrke kommer til at få en virkning på dit sind, ja ofte dit humør – for her bliver du også stærkere. Og det sker hver gang du bevæger dig op i en højere hjerterytme.

Så imens du ligger ned og mærker dit hjerte være på vej tilbage til sin sædvanlige rytme – måske er det her, du finder frem til, hvorfor du skal træne, og hvorfor du vil fortsætte. Det kan jo være at træningen giver dig noget helt specielt – noget som er helt dit eget. Måske 😊

 Med venlig hilsen - Pernille Uhrbrand - træningscoach 

Hvordan tænker du på din træning - før og efter du træner?

Hvor bruger du flest tanker omkring din træning, er det før eller efter træningen - og husker du at bruge tid på at nyde din succes følelse efter din træning?

Kender du den, hvor man efter sin træning haster hurtigt videre i dagens/aftenens gode gerninger? Man når lige at blive færdig med træningen, så er det videre i dagens tekst. Og kender du den, hvor man kan bruge virkelig meget tid på at sætte sig selv op til træning? Ofte er der meget stor forskel på, hvor lang tid i tænketanken vi bruger inden og efter træning.

Prøv at forestille dig at bruge lige så meget tid efter din træning som en slags afrunding på den, som du bruger på at forberede dig på at træne. Hvis du gør din tid op i, hvor du sætter flest tanker ind omkring træningen, er det så før din træning eller efter din træning? Hvis det er før – hvordan er energien så i dine træningstanker/din træningsdialog omkring din træning vs. din energi i tankerne efter din træning?

For måske bedre at forstå hvor jeg vil hen - så prøv denne her øvelse:

Find en dag hvor du skal træne og tage tid på følgende. Start fra dagens morgenstund og tage tid hver gang du tænker tanken om den træning, der sker senere, inkl. hvis du taler til andre om din planlægning.

Når du så har trænet, så tager du tid på, hvor lang tid du tænker på træningen, bagefter. Og herunder må du meget gerne lægge mærke til, om du anerkender dig selv for den selvfede følelse, at du nu har trænet. Eller det gør du måske ikke?

Så sammenligner du de to tidsrum og ser på, hvornår du bruger mest tid til at tænke træning. Er det før eller efter din træning? Og i resultatet bedes du lægge mærke til, hvordan din energi er i dine tanker. Er den lav/høj, opgivende/positiv? Hvis der er forskel i energien, hvordan oplever du så forskellen?

Mange af de mennesker jeg træner og inkl. mig selv i mine tidligere år, de bruger mest tid på at tænke og planlægge deres træning, før de kommer i gang med deres træning. Hos mange er det ikke en særlig positiv opløftende tankegang. Tværtimod håber de indimellem, at "døgnet" glemmer træningen, fordi det er ikke i dag, at lysten er særlig stor.

Men når de så har trænet, så kommer der et "kick af succes", som tidligere nævnt ”den selvfede følelse at være i gang" - den opnås. Og hvis det stikker lidt af, så når de lige at give en High Five til de andre, men så er det også videre i dagens program – og sjovt nok så stopper træningsfokus ´et der. Lige indtil næste gang der skal trænes, så sættes opstarts tankerne i gang igen med at tænke over, om det skal ske eller ikke, hvor meget der skal trænes ... osv.

Hvad ville der ske, hvis vi afsætter lige så meget tanketid efter træningen, hvor vi har den gode følelse i kroppen, som vi gør før? Eller hvad ville der ske, hvis vi bruger lige så lidt tid til at tænke træning før den sker, som vi gør efter?

Prøv at lægge mærke til din tidsfordeling og energi i dine tanker før og efter, se om der er balance – hvis ikke, så ja prøv at find den 😊

FOR HELT ÆRLIG – hvem gider at gøre noget regelmæssigt, hvor tankerne op til at det sker, ofte kan være tunge og modsigende og bagefter det er gjort, så kommer der lige et pift af ”HURRA” følelse, og ja så er det videre til tankerne, der "ruller", inden det næste sker.

Giv dig selv en træningsoplevelse, du ikke forventer!

Forestil dig du handler ind i dit lokale supermarked, du er megatræt efter arbejde / efter skole eller hvor du nu har tilbragt din dag. Du glæder dig bare til at komme hjem. Forestil dig du er klar til at betale ved kassen. Du har mange varer på båndet, og så pludselig rejser den søde kasseekspedient sig op og begynder at pakke dine varer for dig. Du bliver placeret på en stol og får fortalt, at om lidt kommer der en anden person og vil bære dine varer hjem for dig og pakke dem ud derhjemme. Ikke en speciel årsag – bare fordi.

Og dig som har virkelig langt hjem. Og lige den dag hvor du har shoppet for vildt ind, fordi du skal have gæster i morgen. I dag behøver du ikke slæbe alle varerne hjem eller pakke dem ud. Det bliver gjort for dig.

Hvad vil den oplevelse gøre ved dig? Hvordan vil du reagere? Vil du fortsat være lidt tungsindet af træthed? Hvordan vil din krop føles, nu hvor du pludelig ikke skal slæbe alle de tunge varer hjem og pakke ud? Hvordan vil dit sind være? Ville du fortælle andre om oplevelsen? 

Lad os vende scenariet over til din træning😊

Ret ofte når vi starter op igen med træning, så træner vi det, vi ved, der giver os en genkendelig følelse. Det gør vi, fordi vi er trygge i det. Vi kender rutinerne, og ja måske møder vi endda de samme mennesker, fra sidst vi trænede – den gælder især hvis det er holdsport. Det er faktisk ret sjældent, vi overraskes til træning, når vi starter op igen. 

MEN hvordan ville det være, hvis du kastede dig ud i træning, hvor du ikke kender oplevelsen, eller hvad du får ud af det?

Lad os vende tilbage til eksemplet med supermarkedet. Hvis du nu vidste, at dine varer vil blive pakket for dig ved kassebåndet, fragtet hjem og pakket ud igen, så havde oplevelsen og følelsen ved den service måske ikke været så enorm, fordi du fik, hvad du forventede.

Det samme gælder ved træning. Så en af de gode ting ved at starte træningen op igen, er at du har alle muligheder for at prøve noget nyt - få en træningsoplevelse du ikke forventer - prøv for eksempel:

• At få nye hold kammerater
• Deltage på et andet hold i det lokale fitnesscenter
• Træn på nye udendørs ruter
• Lad et andet menneske planlægge din træning
• Træn på et andet tidspunkt i døgnet
• Sæt musik på eller træn i stilhed
• Kast en terning og lad tallet der vises være en bestemt form for træning
• Afsæt mere eller mindre tid
• Aftal med dig selv at du skal hilse på/tale med et andet menneske undervejs i træningen (ja sådan en virker for mig, der er en selskabspapegøje)
• Udfordre dig selv i træning, du aldrig vil tro var mulig for dig
• ... måske du selv kan finde på mere.

De nye anderledes sjove oplevelser vi får, er ret ofte dem vi ikke kender på forhånd eller dem, vi ikke har planlagt. Så ja giv dig selv en træningsoplevelse, du ikke forventer.

Jeg udfordrer dig gerne med nyt, hvis du mangler inspiration – blot skriv til mig her.

God fornøjelse – Pernille